De koldere måneder handler meget om at finde den rette vandtemperatur. Om foråret kan de lave fjorde blive varmet op af solen, men det sker muligvis senere end man tror
Slusen: rejer ind fra dybt, spin kan stadig bruges (brede blink, langsom ensartet indspinning)
Sundet: børsteorm, torsk fokuserer på orm
Amager strandpark: tobis begynder - havørred kommer ind med varmen (4-10°C)
Mudderpladser får et boost, når børsteormene bliver aktive
Roskilde fjord v. Tarzanskrænten/Klinten v. Frederikssund: tidlig opblomstring af fedtemøj (marts/april 2024). Sen Februar/tidlig marts 2025, er der tegn på fedtemøj (små brune "gasbobler" der hænger i bunden, på vej op mod overfladen).
Når foråret er blevet definitivt etableret og solen får magt, kan stimer af ørred ses i overfladen. Aktiviteten kan skyldes at fiskene jager tanglopper der svømmer i overfladen. Senere på året kan aktiviteten også skyldes tobisjagt, men denne aktivitet er mere agressiv, da tobiserne flygter hurtigt og derfor kræver at fiskene også er hurtigere.
Det er muligt at man kan forvente at fiskene opfører sig forudsigeligt, alt efter hvad de jager og at det kan sammenkædes med hvad der er at finde på forskellige pladser. Kan man også sige at det på nogle pladser kun er muligt at fange fisk, når det er mulige at spotte deres aktivitet?
Revet ved bundgarnspælene på Torøs yderside har primært kastet fisk fra sig, hvor de også er observeret i forvejen
Badekarret langs kysten ned mod Sønderby Bjerge kan give fisk uden at man ser dem
Brunshuse gav fisk, som jagede i overfladen (tangloppejagt), Hårbyhullet viste også fisk på tangloppejagt som ikke gav fisk (til større fluer).
Her er fjordene først observeret varmest i marts og april, tidligst sent februar på varme dage. Typisk de lave, flade områder med mørk bund (Jægerspris, Frederikssund, Bolund). I januar og februar var det primært større havstrømme som skubber varmere vand op fra dybere områder (kraftig nordgående strøm i Øresund som rammer nordkysten ved Hornbæk, Dronningemølle og Gilleleje).
Træffer en stime meget aktive ørred på jagt over en sandbund med muslingeklaser og spredte tynde blæretangsbuske. Muslingerne danner et mørkt felt som danner et tyndt (5-20 meter) bælte, der strækker sig et par 100 meter nord/syd. Sen eftermiddag (sol hele dagen) på en plads med vestvendt strand, let vind fra øst og stort fladt lavvandet område. Meget lidt aktivitet under klinten, men fiskene er fundet nord for klinten hvor vinden har frit spil. Ift. hvilke forhold, der gør fiskene bliver aktive, kan der måske blive skubbet varmt vand i vindretningen, inde fra fredningsområdet hvor der er meget lavt og i relativt stort overfladeareal. Solen var også vandret over himlen til en position i vest, så den lyste direkte på.
Raps & syrenbuske i blomst.
Hornfisk ankommer. Ler- og sandkutlinger ses nu i vandkanten.
(i 2025 ankommer hornfiskene tidligt, ligeledes der er også tidlige fangstrapporter om makrel).
Weekenden 17.-18. Maj har der kun været aktivitet om morgenen ved Vordingborg og Reersø. Det er muligt at det er ved at skifte til morgen/aften ture og/eller ved strømstederne. Tilsvarende er det i løbet af ugerne primært blevet aftenfiskeriet ved slusen, der kaster ørred fra sig. Der har tidligere været fangst på toplettede kutlinger i hugperioderne over dagen, men nu er der fangst i rejerne under aften.
Rejer, hundestejler, spættet kutling - havørred fokuserer på rejer, hundestejler og kutling. Småsej æder rejer. Bundfisk aktive (ulk, sortmundet kutling, skrubbe) Øresund: krabber aktive - torsk æder dem, børsteorm??
Rejer kan ved de lodrette bropiller observeres langs kanten i tangen, tæt på overfladen. Der kan være større stimer som flytter sig (når strømmen er svag?)
Generelt lidt rådvild ift. hvilke fluer der fungerer. Har ikke været så godt fangende sommer 2025 (juni).
Bemærk at nordlig strøm i Øresund kan skubbe koldt vand ind på den østlige nordkyst, i enkelte tilfælde forbi Gilleleje.
Rejer gyder/er aktive i overfladen henover sommeren. Starter nok i foråret.
Høj tanglus forekomst i Juni/Juli, havørred kan begynde at fokusere primært på disse (Almindelig tanglus, Almindelig tangloppe)
Veddebæk Bakker: tobisstimer en masse Liseleje: tobisstimer en masse
Tørslev hage: ingen synlige fødeemner i vandet, dog en masse tanglus i havgræsset (mange farvevariationer, bla. lys oliven/chartreuse på en halvdel og rød på anden)
In general at Stevns, it seems that seatrout have shown themselves a lot during the second half of the summer. Many fish have been observed jumping. Baitfish have also been observed fleeing from unseen predators below. It can be speculated about the nature of the seatrout jumping and if you can tell by the way the jumps look what type of prey they are hunting. I suspect that the different prey behave differently and position themselves differently in the water column. One way sandeel escape is to swim fast just below the surface, which would make you think that a seatrouts capture of such fish would follow this. If a seatrout is observed jumping straight up and down, the prey would probably be a slow-fleeing type.
hornfiskeyngel
Masser af tobiser. Endnu ikke fundet timingen på hvornår de kommer ind til sandet for at putte.
Aktivitet omkring solopgang og mindre op af morgenen.
Store hunrejer, tobisstimer.
Tidlig sommer/Sent forår begynder toplettet kutling at gyde. Hunnerne får store maver (sandsynligvis fyldt med rogn). Hannerne får blå aftegninger på siden. Imitationer af rogntunge hunner bør overdrive maven med pearl/sølvfarve og gule/violette kanter.
Jagende havørred i badekarrene (stigende vand?)
(Sidste halvdel af sommeren, efter ferien) Havørred trækker ind ved stigende vand efter tobis (badekarrene syd for Sønakken). Der er aktive fisk både tæt på (omkr. solopgang) og længere ude i løbet af morgenen. Fisk kan lokkes til at hugge på tobiswoblere, men er (senere på sommeren?) tiltagende kræsne (der skal muligvis mindre agn til/hårdere stimuli?)
Øresund: krabber, makrel endnu ikke aktive
Hårdt vejr kan være betingelserne her (dybt smalt badekar, klintekyst/skrånekyst med meget strøm).
Har oplevet hele strækket fyldt med havørred på jagt og bonanzafiskeri på tobiswobler.
Kutlinger helt inde under skægget
(Stand)fisk i de dybe badekar nord for fiskerhytten/kanonen. (Stand)fisk i bugten syd for kolonien.
Aktivitet ud for udsigtsklinten omkring kl. 20:00 - 21:00, umiddelbart før solnedgang (på en varm dag med solskin). En plads med strøm og dybt vand tæt på (enkelt badekar/skrånekyst)
Efteråret er karakteriseret af svære havørred, makreller og hornfiskenes tilbagetog mod Atlanten. Blåfinnede tun er i de sidste par år (2025) blevet fast indslag, når de æder løs af hornfiskene og makrellerne.
Havørrederne er svære fordi de har vænnet sig til sommerens varme vand, og oveni har fyldt depoterne op. Når de begynder at mærke behovet for at trække mod åerne, betyder dette at de ikke længere har samme nødvendighed for at kaste sig over føde.
Hårdere vinde rusker op i vandet og giver det varme sommervand noget tiltrængt ilt. I Roskilde fjord/Isefjord stuver vinden og er med til at bestemme vandstanden. Vinde fra syd giver generelt lavere vandstand, og vinde fra nord stuver vandet op. Dette har sandsynligvis grund i at Isefjordens åbning ud til Kattegat ligger nordligt. Er der en påvirkning fra Kattegat, gælder det sandsynligvis også at vindens stuvning af Kattegat indirekte påvirker Isefjord & Roskilde fjord, hvorfor der måske også skal medtages faktorer der påvirker dette farvand (inkl. Øresund/Østersø).
Lavvandede fjordområder kan afkøle hurtigt når vandet er varmere end luften i det tidlige efterår. Døgnets rytme kan dog spille større ind på dagen og lavt vand kan blive varmet et par grader op i solskin. Kystpladserne har mere tang, end om foråret. Havørreden trækker mod åerne - badekarsfiskeri er igen en mulighed. Amager Strandpark: grønlænderstimer, tidligt efterår Slusen: sildestimer, torsk ind. Fynske vinterpladser har allerede fisk - nogle siger det tyder på en hård vinter Baunehøj, Kyndby (jungedal): aktivitet i inderste badekar (mildt efterår) Mandehoved: springende fisk i skumring (sensommer) Reersø rev: springende fisk, ingen interesse i tobiswobler Roskilde Fjord: fisk samler sig ved åudløb. Godt fiskeri på lavt vand ved Klinten, Frederikssund, Bolund.
Har brugt nogle ture til Møn (Hjelm bugt, Møn fyr/Busene Have). Generelt har det været tynde anonyme hacklefluer, som kan lokke fiskene til hug. Der har dog udelukkende været undermålere, og tilmed små af slagsen (de mindste i smoltstørrelse). Enten har de været hurtigere end de større fisk i stimen, eller også har der ikke været større fisk inde.
Stadigvæk mest aktivitet morgen omkring/efter solopgang. I takt med at solopgangens tidspunkt flytter sig op af morgenen og vandtemperaturen daler, er aktivitetsperioden blevet længere og ind i september forbi kl. 12. Der er for få aftenture til at der kan udledes noget om aftenaktivitet.
Det er muligt at området ikke rigtigt trækker fiskene langt ind under land (kysten er primært karakteriseret af sten-/lerbund med større sten og pletter med ålegræs. Tidligere forestillinger antyder at sommer/efterår kan have fisk inde på kyster med blæretang (Fucus vesiculosus) og strengetang (Chorda filum). En mulighed på Møn kan være at komme længere ud (spinnerig eller flydering), eller bruge mere tid på at tjekke om fisk trækker ind fra dybere vand under hugperioder.
Midt september 2025 begynder vejret at skifte fra solrigt sommervejr til efterårsvejr. Kraftige regnbyger og lidt mere vind. Der er også mere gang i vandet og der observeres en del flere springende fisk.
Der kan stadig fiskes i UV-trøje og sportsbukser (2025 dog med lange underbukser qua medicinsk betinget vægttab). En tynd fleece gør det ikke for varmt selv midt på dagen.
Der er taget nogle fisk ved langsommere indtagning på flydeline og fluorocarbonforfang. Hugget har dog også resulteret i at fisken har lavet et plask i overfladen, så det har sandsynligvis været en kombination af langsom indtagning i en hvis dybde. Dette skaber en del fortolkningsmuligheder, hvor det er muligt at de primære faktorer har været en præsentation i den rette dybde og den rette hastighed. Her er det sandsynligt at en flydeline med synkende forfang/tip kan være den bedste kombination, da en helt synkende line/hoved tvinger en fortløbende indtagning. Sinktip/flydende forfang kan gøre det muligt at holde en flue i den rette dybde længere (forudsat at fluen ikke er belastet unødvendigt). Det er muligt at der kan være en fordel i en flydende indikator - skal afprøves!
Lavvandede fjordområder følsom overfor kuldeperioder. Her bliver afkølet og nattefrost kan begynde at påvirke vandtemperaturen. Solskin op af dagen kan dog varme det lave vand op igen.
Trækkende fisk kan træffes tættere og tættere på åudløb.
Makrellerne kan sagtens være i nærheden. Fanger 2 d. 22. september, 2025.
Tynd fleece udover langt undertøj. Fleece bukser nødvendigt omkr. 12°C vandtemperaturer.
Kraftigere vind kræver flere lag; tee, skjorte og mellemlag ca. sept. (2025).
Klassisk spot hvor der fiskes på trækkende fisk, der opholder sig i venteposition i badekarrene, tæt på Tude å udløb.
Her kommer der typisk udsætningsfisk, der lokkes til af afvandingskanalernes udledning af ferskvand.
Det relativt lavvandede indsøområde kan koncentrere stimer på det dybeste område omkring rampen.
Fisk samler sig omkring fredningszonen ved udløbet af Græse å og Havelse å. Der er mange stimer med småfisk og enkelte større imellem. Ved ture omkr. oktober 2025 bliver der observeret ret mange kutlinger på bunden (ler og sandkutlinger på 2-4 centimeter), og nogle fisk gylper halvfordøjede kutlinger op. Det konkluderes at på dette område kommer stimerne ind og "græsser" ved højvande og/eller senere på eftermiddagen. Typisk opleves ingen aktivitet om morgenen eller der er overvejende aktivitet senere på dagen.
Generelt kan der være vandføring i drænudløb, hvorfor der udledes ferskvand ved disse. Varmere/grønnere vintre (vandtemp. omkr. 5-6°C) kan godt samle fisk omkring ferskvandskilder.
Solskin kan varme lavt vand op. Faldende vand kan trække varmt vand ud mod dybere vand, hvor fisk opholder sig.
Let pålandsvind kan holde vandet inde på lave dybder, hvor det potentielt samler mere varme.
Kold og kraftig vind kan trække varmen ud af lavvandede badekar (en god fralandsvind kan ikke altid trække varmt vand ind, hvis der er revler imellem badekar og den dybere vandsøjle). Udsholt strand er et godt eksempel på en kyst, hvor revler og lavvande vil forhindre god vandudskiftning, så en varmelomme muligvis ikke kan nå ind på fiskbart område. Her skal man være opmærksom på vindens beskaffenhed - om den kommer fra et koldt vejrsystem, eller om det er en mildere vind der ikke trækker varmen ud af vandet.
Højvande kan gøre plads til at varmere vand fra dybere lag presses ind mod land.
Er vejrforholdene ikke til dette scenarie, kan man opsøge fralandsvind, der kan skabe cirkulation af dybere varmt vand, hvor vanddybden er til det. Et eksempel er Heather Hill, hvor topografien gør at det kystnære påvirkes direkte af det dybe vand.
Husk at tjekke strømforholdene, som også påvirker denne dynamik.
De overordnede strømforhold på nationalt niveau: Går havstrømmene ind i Østersøen, kommer koldere og saltere vand ind i de indre farvande. Går havstrømmene ud, er det varmere ferskere vand der der strømmer ud.
Der er en nordgående havstrøm fra Øresund, som i kombination med vind fra syd, kan skubbe varmt vand ind mod kysten ved kysten mellem Helsingør og Gilleleje, potentielt længere vestover. Det kan derfor være fordelagtigt at holde øje med en lomme af varmt vand i dette område.
Bemærk at der kan være en bagstrøm ind under kysten vestfra, der trækker koldere vand ind. Selvom der tilsyneladende burde være varmt vand, kan denne bagstrøm betyde at vandet indenfor rækkevidde, er koldere end antaget. Det er muligt at man skal søge østover for at finde det område hvor den primære strøm trækker varmt vand ind mod kysten.
Det er observeret at denne varme havstrøm kan påvirke vandtemperaturen ved Udsholt strand og Heather Hill. Ved Udsholt er kysten fladere og revler kan ved lavvande isolere det dybere vand og derved undgå at afkølet vand i badekarrene kan udskiftes med varmere vand. Ved Heather Hill er ydersiden af badekarret ikke afgrænset af lavtliggende revler, så der kan varmt vand komme helt ind i badekarret.
Det varme og ferske vand fra Østersøen trækkes/skubbes ind i Grønsund og kan nå op til Vordingborgområdet.
Det bør undersøges hvilken påvirkning dette har for fiskeriet.
Østkysterne ved Langeland og Østfyn har generelt varmere og ferskere vand pga. nordgående strøm i Storebælt.
November 2025 var varm ift andre tidligere novembermåneder. Weekenden op til december havde en lomme med varmt vand i tragten (det nordlige øresund) og (9°C) ud for Møns nordkyst.
Forekomster af mysis, sorte fluer i overfladen. En havørredstime opfører sig som efterårsstime, hvor de er aktive og jager i badekarret. Dog kan man begynde at se fisk fouragere helt inde under land efter efterladte mysis og tangfluer/tanglopper.
Efterhånden som vandet bliver koldere bliver byttedyrene skubbet længere og længere ind mod strandbredden, indtil levegrundlaget (varme) forsvinder helt, og byttedyrene enten fortrækker ud mod dybt vand eller dør. Tanglopper ligger formentlig stadig i det fugtige sand, og kan være aktive med base i strandkanten.
Ålebæk/Nordfelt har en lomme med varmt (8-9°C) vand, hvor der opleves en tydelig aktivitetsperiode omkr. 15:30 i tusmørket umiddelbart før solnedgang. Der observeres enkelte fisk der er aktive i overfladen og hugger på tanglopper. Muligvis tager de også små sorte fluer på overfladen. Det skal efterprøves i fremtiden om der er en sammenhæng med denne aktivitet og tilstedeværelsen af større mængder opskyllet tang, der huser tanglopper og organisk materiale der tiltrækker fluer, som kan blive puffet ud på vandet af fralandsvinden.
Større fisk og grønlænderstimer på øresundsiden.
Her er formentlig for mange hunde og stenkast til at det helt lave vand kan være attraktivt, men tjek alligevel de lave bugter om morgenen, hvor det primært er motionister, der færdes langs stranden.
Skulle det blive helt koldt (tæt på frost), kan der trække fisk ind til kanaludløbene. Interessante områder:
rapport om tidlige blanke.
Grønlændere inde formiddag (fralandsvind, luft 2˚C, nordlig strøm)
Åbning i skyerne sparker gang i fiskene. De inderste badekar varmer måske kun 1/2° op, men det er tilsyneladende nok til at skubbe gang i fisk.
Grønlænderstime ved drænudløb.
Skræmt fisk over 20cm sandbund/ålegræsbanker (fralandsvind, luft 2˚C).
Stor fisk helt inde (kast fra ml. knædybt og ankeldybt vand) i de lave pools over sandbund (solrigt, fralandsvind, vand ca. 5°C). Målsfisk i grøften (2m fra kanten) ved pynten midt mod Nyborg.
Grønlænderstime inde under land (2-4 m. fra kanten)
Grønlænderstime over stenrev i grøften, ud for drænudløb, selvom vandet lå for lavt til at løbe ud i havet (stranden ligger som barriere mellem drænløbet og havoverfladen). Måske der siver vand ud via sandet/måske det bare er tilfældigt.
(15. - 16. febr. 2025) Stime af kutlinger/hundestejler inde i grøften over en større busk grønalger ved sivkanten. Vand 3-4°C og isdannelse på overfladen/Vind fra nordøst (pålandsvind)
(28. Febr. - 2. marts 2025) Let/frisk pålandsvind (fra vest) virkede ikke som et problem efter 2 dage, hvor der var aktivt jagende fisk. Men under den friske vind (6ms +/-) om søndagen var der ingen fisk. Der var yderligere også meget sediment plumret op på hoftedybt vand, mens der stadig var sigt på knædybt og lavere vand. Sandsynligvis rester fra sommerens fedtemøjopblomstring.